Описание
Er du for sød? er et treårigt forsknings-, kommunikations- og involveringsprojekt, hvis mål er at skabe sundere hyggevaner i børnefamilier. Danske børn spiser for mange søde sager og drikker for mange søde drikke. En lille portion søde sager skal der være plads til, vi skal bare skrue lidt ned.
I projektet udvikles nemme tommelfingerregler for hvor meget slik, søde drikke, kage m.m., der er plads til i en sund kost, og ikke mindst nogle handlemåder og redskaber til at følge tommelfingerreglerne. I første omgang afprøves tommelfingerregler og materialer på 100 børnefamilier i Hvidovre Kommune. Hvis resultaterne viser sig at være gode, er det ambitionen at udvikle projektet til en national indsats.
Projektet er målrettet familier med børn i 0.-3. klasse.