Description
Du kan følge udviklingen i dine fodsår med hjælp fra den nye SårApp. I appen kan du indtaste oplysninger om sårets størrelse, betændelsestilstanden, om såret væsker, dine smerter og dit aktivitetsniveau. Det er muligt at inddrage data (lokation, puls og skridt) fra smartphones, smartwatches og lignende personbåret udstyr og uploade billeder af dit sår. I appen kan du følge udviklingen baseret på de oplysninger, du har indtastet.
Med appen kan du:
• få et overblik over helingsprocessen for dine sår
• lære hvordan du selv kan påvirke sårenes udvikling
• understøtte din dialog med forskellige sundhedsfaglige personer
• bidrage til forskning i digitale sundhedsløsninger
Appen henter dine sundhedsdata fra HealthKit, hvis du giver lov.
Husk appen blot er et hjælpeværktøj og du skal søge læge, hvis du oplever forværring i dine sår.